KFUM Spejderne Slangerup

Følg med i vores aktiviteter

Kommende events og aktiviteter i troppen

Gruppeweekend for hele gruppen

Så er det tid til den årlige gruppeweekend, hvor i år tager til spejderhytten i Haslev lørdag den 3. maj og overnatter.

Hvad har troppen lavet?

Fastelavn med KFUM spejderne i Slangerup

Fastelavn med de grønne

Endnu en forrygende god fastelavn, hvor børn i alle aldre fik muligheden for at slå katten af tønden foran biblioteket i Slangerup.

KFUM spejderne i Slangerup er glade for at kunne være leveringsdygtige i tønder, bat og godter til byens udklædt børn og barnlige sjæle.

Vi håber, at se nogle af børnene til et af vores mange gode hold, så vi kan blive ved med at lave arrangerementer som disse.

Junior spejder i Patruljeskole

Tre af vores juniorspejdere imponere igen hele spejderkorpset med en tur til Jylland, hvor de har været på patruljeskole.

Patruljeskole er læren om at gå og arbejde i grupper af spejdere, hvilket kaldes patruljer i spejderverdenen. Det tager tid og øvelse at lære at samarbejde som en patrulje.

Når vores tre juniorspejdere kan tage til Jylland på patruljeskole, så er det et udtryk for flere års forberedelse som både Bæver- og Ulvespejdere, som er blevet til spændende oplevelse og sjov med vores vennegrupper i det jyske.

Fakkeloptog til Kyndelmisse

Den 2. februar 2025 kl. 18.15 havde Slangerup fornøjelse af et fakkeloptog fra SuperBrugsen op til kirken anført af Ulvespejderne.

Familie og venner mødte også op, og vi fik en rigtig fin lysfest, hvor vi fejrede at være halvvejs gennem vinteren og dagene lysnes.

Nytårshilsen 2023

Gruppelederen Leif Nielsen sender sin nytårshilsen på spejdermanér, og fortæller om gruppens mange gode aktiviteter i 2023.

100 km på tværs af Sjælland

Den 8.-9. December 2023 tog Gustav fra Trop spejder på vandretur med en spejderkammerat, som han mødte på Roland 1 i påsken 2023.

Lørdag morgen drog de to  afsted fra en tankstation i Sydhavnen, og herfra var målet at nå Storebæltsbroen. Efter 56 km fandt de en shelter på midt Sjælland, hvor de spiste deres aftensmad, og hyggede med bål og overnatning.

Søndag morgen havde de ømme ben og flere vabler på fødderne, men de var fortsat opsat på at nå deres mål, så afsted de gik. Om aftenen nåede de målet, og de kunne stå og kigge ud over Storebæltsbroen, mens de ventede på at blive hentet af deres respektive familier.

Godt gået spejdere!

Roland 1 Kursus på Arresøcentreret

Stort tillykke til Gustav fra Trop spejder, som har været på Roland 1 kursus på Arresøcenteret, og har modtaget et flot bevis for hans deltagelse.

Stemningsbilleder fra Spejdernes Sommerlejr 2022 ved Hedeland